KAJAK

Kajak på Møn i uge 26
Drømmer du om en storslået naturoplevelse langs kysten på Møn?
I uge 26 sætter vi fokus på kajak, og har daglige ture på ca. 3-4 timer langs Møns Klint eller anden kyst, hvis vejret er for hårdt ved klinten.
Pris 500 kr. pr tur

 

Daglige ture mandag til fredag:
Kl 14 – 17 – fokus på naturoplevelsen på vandet.
Kl. 19.00 – 22.00 i solnedgangens skær, ro og afslappet aftenstemning på vandet

Temature:

  • Måneskinstur søndag den 27. juni kl 19.30 – 23.00
  •  Solopgangstur lørdag den 3. juli. Kl 4.30 – 8.00

Kursus i havkajak teknik, redninger og sikkerhed.
I år bliver der en unik mulighed for at tage havkajak kursus på Møn
Dagligt mandag – fredag i uge 26 fra kl. l 9 – 13.
20 timers kursus i teknik, redninger og sikkerhed i havkajak og kajakture langs de mønske kyster.
Pris for 5 dages kursus: 2000 kr.

 

Det er også muligt at få tilpasset dig og din families forudsætninger og ønsker i særligt tilrettelagt kajakoplevelse. Fx kajak og fossiljagt. Vandleg og sjov på stranden for hele familien.
Ved tilmelding kontakt vores kajakinstruktør på:
naturenkalder@gmail.com

 

 

Havet er en legeplads for de eventyrlystne. At ro kajak under klinteryggen er en livsbekræftende oplevelse; Her når man både at føle sig lille, en smule overrumplet, men så også stærk og uovervindelig. Det er en oplevelse, der sætter alting i perspektiv.

 

Hvis du har mod på at begive dig ud på åbent hav, uanset om det er i høj sol og sommervarme eller en fuldmåne tur, hvor stjernerne spejler sig i havets overflade, så er kajak måske noget for dig. Når kajakken er blevet sat i havet ved Busene Have, er der kort at ro til klinten. Her kan du opleve det rige fugleliv med bl.a. fiskeørn, havørn og de ynglende vandrefalke langs klinten. Du kan tage en madpakke med, ro i land og nyde den på stranden ved den hvide klint. Hvis du er heldig, kan du møde en af havets nysgerrige sæler på din tur, som stikker hovedet over vandet for at hilse på dig. Uanset om du er erfaren eller nybegynder, er det en skøn kombination af aktiv ferie, natur og godt selskab.

 

Vores kajak guide Tina Noregren kan kontaktes på mail naturenkalder@gmail.com, hvis I ønsker en guidet kajaktur. Vi anbefaler at tjekke vejrforholdene inden, man begiver sig ud på havet, samt bære en sikker redningsvest og ikke ro alene.

Camp Møns Klint
Klintevej 544
4791 Borre
+45 55 81 20 25
info@campmoensklint.dk

We bring you back to nature at Camp Møns Klint in Denmark
We bring you back to nature at Camp Møns Klint in Denmark

SURROUNDED
BY BEAUTY

sydystdanmark_logo
ocff-logo
DarkSKy_MoenNyord
Biosfære_Partner_DK_sort-2
4sterren_2021
ADAC_35_Stars