KUNSTEN AT FINDE VILD

Velkommen til Camp Møns Klint. Her, midt i den vilde, danske natur, ligger Danmarks nok bedste outdoor campingplads. På pladsen og i naturen omkring findes der uendelige muligheder for at realisere drømmene om unikke oplevelser i naturen. Det er dog en seværdighed i sig selv at bo på den sceniske campingplads, hvor det kuperede terræn fra istiden har sat sit eget præg. Her opleves naturen ikke blot på nært hold, man bor også i den. En stor del af at være i naturen er at undre sig, blive forbløffet men også føle sig forbundet til noget, der er større end en selv. Hos Camp Møns Klint hersker en iver efter eventyr, fantasier og exceptionelle naturoplevelser men også en vilje og lyst til at opdage og udforske det ukendte.

Hos os er det en kunst at turde fare vild; for derefter at finde sig til rette, midt i al vildskaben.Vi lever i en hektisk, moderne verden, der forandres minutiøst. En verden, hvor mange børn og unge vokser op uden at have prøvet at tænde bål, sætte et telt op eller plukke vilde bær i skoven. Vi har brug for vildskaben. Utallige generationer har delt deres historier over lejrbålets knitrende flammer, imens de har stirret op på den sorte nattehimmel og de tusinde blinkende stjerner. Oplevelser, der for nogle kan virke ligegyldige, men som for os er med til at forme det enkelte menneskes forståelse for naturen.

Hos os kan du fare vild – men du kan også finde dig selv.

VI SKABER FÆLLESSKABER

En stor del af at være i naturen er at lære, ikke blot af sig selv, men også af andre. For os er det en drivkraft at tiltrække, møde og invitere vores gæster ’indenfor’ i vores egen lille verden. Her er der plads til alle; både store og små, unge og ældre, de rolige og de der søger et adrenalinsus. Vi har gennem mange år været med til at skabe et mødested for gæster, der deler samme interesse – Interesse for at udforske, opleve og erfare det frirum, der findes i naturen. Derfor er vi hvert eneste år værter for en lang række arrangementer, der skal være med til at forbinde os, vores gæster, campingpladsen og naturen bedre sammen.

 

 

 

Arrangementer som alle gæster kan blive en del af. Her deles fortællinger og erfaringer, der danner fællesskaber på kryds og tværs af vores gæster. Vi bestræber os efter, at hver eneste gæst får deres helt egen vidunderlige ferieoplevelse, og at deres fortællinger kan leve videre i deres minder længe efter deres ferie hos os. Vi håber også, at de kan være med til at inspirere andre til at udleve deres drømmeferie. Vi skaber fællesskaber hver eneste dag, og vi håber, at du vil være en del af dem.

INTERNATIONAL DARK SKY COMMUNITY

Stjernerne på den mørke nattehimmel over Møn og Nyord er mere specielle end nogen andre steder i Danmark. Øerne er de første i hele Skandinavien, der er udnævnt både Dark Sky Community og Dark Sky Park af International Dark Sky Association. Øerne har fået de fine titler, fordi lokalsamfundet i fællesskab har

samarbejdet mod at bekæmpe nuværende og fremtidig lysforurening; men også fordi, at nattehimlen er spektakulær og simpelthen ganske unik. Dark Sky Park udnævnelsen gives kun til de områder, der besidder ekstraordinære, stjerneklare nætter; og det kan findes på dele af Nyord, og her på Østmøn lige over Camp Møns Klint.