RENT VAND OG SANITET

 

Camp Møns Klint og Klintholm Gods Lake Apartments får begge vand leveret fra godsets eget vandværk. Vandet er frisk, rent og naturligt filtreret af Møns Klint mange kridtlag, der er mere end 75 millioner år gamle. Vandet er langsomt sivet ned gennem jorden langs Møns Klint, Klinteskoven og de store naturlige overdrev.

 

Vandet giver næring til de mange vilde og spiselige svampe, frugter, urter og planter, der lever ved Møns Klint – Bl.a. flere sjældne orkidéer, der kun vokser i dette område i hele Danmark. Klintholm Gods leverer også vand til Bryghuset Møn’s Klintekongens Klassik øl og Møn vand og ikke mindst Isle of Møn Spirits, der producerer lokal gin og snaps. Klintholm Gods kan derfor siges at være øens hofleverandør af kvalitetsvand.

Camp Møns Klint
Klintevej 544
4791 Borre
+45 55 81 20 25
info@campmoensklint.dk